Drømmehaven – fra idé til virkelighed
Florhave Design hjælper dig med at designe og realisere din drømmehave – uanset om du står overfor at skulle anlægge en helt ny have eller ønsker at forny og optimere en eksisterende.
Med et professionelt og kreativt blik omsættes dine ønsker og behov til en gennemtænkt haveløsning, hvor funktion, stemning og helhed går hånd i hånd. Du får kvalificeret rådgivning, faglig sparring og inspirerende input, så resultatet bliver en have, der passer til både boligen, omgivelserne og din hverdag.
Fra de første idéer til den endelige plan er du sikret en gennemarbejdet og personlig løsning, der danner rammen om udelivet i mange år frem.
Vil du vide hvad der gror i din have? – Få overblik over havens eksisterende planteliv
Har du overtaget en have i forbindelse med huskøb og ønsker overblik over, hvilke planter der allerede gror i haven og hvordan du kan passe dem bedst muligt?
Jeg tilbyder professionel gennemgang og identifikation af havens eksisterende planteliv.
Du får klarhed over beplantningens art, tilstand og potentiale samt rådgivning om pleje, bevaring og eventuel fornyelse. På den måde kan du træffe velinformerede beslutninger og udvikle haven med respekt for det, der allerede gror – og med et sikkert fagligt fundament for fremtidige ændringer.
